Brugsanvisning Slush Ice maskiner

Brugsanvisning Slush Ice Maskine

Opstilling/Indstilling:

1.  Maskinen placeres på et egnet stabilt underlag og tilsluttes til 220 V stik med jord. Såfremt der tilsluttes til stik uden jord, sker dette udelukkende lejers eget ansvar – Både for skade på det lejede udstyr samt eventuelle følgeskader på person eller ting.

2.  Start med at hælde rent koldt vand i maskinen til lige over de røde pakninger bagerst på kammeret. På den måde tjekkes det at kamrene slutter tæt inden du hælder din saft i. Tap vandet af når du har konstateret at det hele holder tæt.

3.  Nu kan du starte med at opblande vand og slushice koncentrat i beholderne. Der må max fyldes op til stregen/Max på maskinen. Blandingsforholdet er normalt 1:5, men læs hvad der står på emballagen til saften.

4.  Der må kun anvendes saft der er egnet til slush ice maskinen.

5.  Tænd Aldrig maskinen kun med vand i!

6.  Start med at tænde på Tænd knappen.

7.  Så start knappen med snegle ikon.

8.  Så skal i trykke på knappen med Is ikon.

9.  Maskinen skal for at lave Slush Ice stå på 2, på den nederste knap med is ikon.

Såfremt du ønsker at lave kold saftevand skal den i stedet stå på 1 (tegning med 3 dråber eller bølgede linjer).

På nogen af maskinerne, er det omvendt, så gå efter symbolerne.

10. Drift: Maskinen skal altid køre med sneglen, da maskinen hverken vil køle eller fryse uden omrøring.

11. Hvis maskinen fryser for meget kan man eventuelt skifte fra is ikon til saft ikon i en periode på 15-30 min og så tilbage på is ikon igen. Maskinen må ikke slukkes med saft i beholderne.

Såfremt man slukker for maskinen/sneglen med slush ice i beholderen, vil der dannes isklumper, som ved igangsætning vil ødelægge sneglen samt gearmotor til snegl.

Hvis sneglen er itu, skal maskinen stoppes omgående.

 

Når slush icen går ned til ”min.” på beholder, skal der fyldes op til ”max.”, så gearmotor og magnetventiler ikke bliver overbelastet.

Frysetiden uden alkohol er ca. 2 timer. Med alkohol er tiden ca. 2½ timer.

Husk at alkohol først må tilsættes når slush icen er frosset ellers virker alkoholen som kølervæske som modvirker nedfrysning.

Der må IKKE bruges PERNOD ( sprut ) i maskinen.

Transport:

Ved afhentning og aflevering, må maskinen aldrig ligge ned. Hvis maskinen alligevel ved et uheld har ligget ned, så kontakt DM Festudlejning ApS med det samme. Maskinen må under ingen omstændigheder tændes, da motoren vil kunne gå i stykker.

Slush ice maskinen må ALDRIG løftes i beholderne – det kan betyde, at beholderne vrider sig løs – og alt saft / slush ice vil løbe ud og maskinen kan blive utæt.

 

 

Rengøring:

Maskinen rengøres således:

1.  Sluk for is funktionen , men lad sneglen køre.

2.  Tøm maskinen for saft / slush ice.

3.  Låg på beholder tages af, og beholderen fyldes med lunkent vand (ikke over 70 grader ), og tappes herefter af

4.  Proceduren under pkt. 3 gentages endnu en gang, således at der er skyllet vand igennem maskinen 2 gange i hvert kammer. OBS. Der må ikke komme sæbe eller lign. I slush ice maskinen.

5.  Spild bakkerne skal også rengøres. Brug en blød børste og rengør i almindelig opvaskemiddel.

6.  Maskinen tørres af med et rent blødt viskestykke/klud