Brugsanvisning Hoppeborge

 Før brug/opstilling:

Forholdsregler inden opstilling:
Det påhviler lejer at sørge for, at pladsen hvor hoppeborgen skal opstilles, er plan (max 5% hældning) og ryddet for eventuelle skarpe genstande og dyre ekskrementer før opstillingen.
Hoppeborgen må kun opstilles på græs medmindre andet er aftalt med DM Festudlejning ApS og Hoppeborgen skal fastgøres vha. de medfølgende barduner og pløkke.
For sikkehed og kontrol, skal der være et friareal på minimum 1,8 meter ud fra sidevægge på hoppeborgen og mindst 3,5 meter fra den åbne side.

Lejer er forpligtet til at følge denne vejledning.

Opstilling på blødt underlag:

Start med at se hvordan hoppeborgen er rullet sammen og hvor meget den fylder – tag eventuelt et billede, som du kan bruge når du skal rulle den sammen igen.

Dernæst rulles hoppeborgen helt ud

Isæt pløkker i samtlige øjer/ringe. Der må max stikke 25 mm af pløkken op af græsset og pløkkene slås skråt ned i en vinkel på 30-45 grader væk fra hoppeborgen. Vigtigt: Før pløkke slåes i jorden så undersøg om der er noget i undergrunden som kan beskadiges. Lad rebet være slapt mellem pløk og hoppeborg før opblæsning. Såfremt hoppeborgen står hvor det ikke er muligt at forankre, skal den i stedet fastholdes med sandsække eller anden vægt, enhver fornakring skal fastholdes med en vægt på 1600 Nevton’s eller 165 kg.

Stram indblæsningsstuds omkring blæserstuds med reb eller spændebånd, luk alle udluftninger med reb eller spændebånd, luk alle lynlåse, alt efter hvad der er monteret i hoppeborgen.

Der skal være min 120 cm mellem hoppeborgens ydervæg og blæseren.

Sørg for at børn ikke kan få fingrene ind i blæseren.

Tilslut blæseren til 220v. Obs. Anvender du en forlængerledning/kabeltromle skal disse være egnet og være rullet helt ud og være egnet til brug.

Det er nødvendigt at have et heavy duty kabel til sin blæser og aldrig over 20 meter, blæser og kabel tilslutning skal være udført i.h.t. stærkstrømsreglementet.

Elektrisk blæser må ikke tilsluttes generator

Der må ikke forefindes personer på hoppeborgen under op & nedblæsningen.

Der må ikke benyttes tape, klistermærker osv. på hoppeborgen

Opsætning på hårdt underlag:

Brug altid et underlag mellem grund og hoppeborgen (tynd presenning) Brug altid stødabsorberende puder på åbne sider, dette område skal være 1,2 meter ud fra hver åben side, stødabsorberende puder skal benyttes som vist nedenfor.

 

Forklaring: 1) Væg side 2) Midst 1,2 meter 3) Åben side 4) Fri areal 5) Udgang 6) Indgang Stødabsorberende materiale skal altid være i overensstemmelse med EN 1177 i forhold til den faldhøjde man ønsker at sikre imod. Det er lejers ansvar at levere/anvende tilstrækkelig stødabsorbering. Dette udleveres ikke af DM Festudlejning ApS.

 

Under brug SKAL lejer sørge for at:

Der skal ALTID være mindst en ansvarlig voksen over 18 år, der holder opsyn og styrer hoppeborgen.

Den der holder opsyn er ansvarlig for følgende overholdes:

      At tillade brugere adgang til hoppeborg på en kontrolleret og sikker måde

      Sørge for at maksimum højde overholdes i.h.t. tilsynsbogen

      At maksimum antal brugere overholdes i.h.t. tilsynsbogen

      At maksimum aldre overholdes, maksimum alder for brug er 14 år

      At brugere ikke bærer fodtøj

      At brugere fjerner deres skarpe genstande, kæder, ringe piersinger mv.

      At brugerne ikke bærer briller

      At der ikke medbringes mad og drikkevarer

      At indgang/udgang holdes fri for forhindringer

      At bruger ikke hænger på side vægge eller sidder på forpude

      At der ikke tillades saltomortaler eller kolbøtter

      At der ikke tillades nogen form for vild leg, skubben eller slåskampe

De medfølgende pløkker SKAL anvendes.

Den/de medfølgende luftpumper skal køre konstant så længe at hoppeborgen anvendes, da hoppeborgen vil kollapse med det samme der slukkes for pumpen.

Ved vind over 38 km/t og regn, skal aktiviteten indstilles af hensyn til sikkerheden.

Hoppeborgen må ikke benyttes når det regner, luften SKAL tages ud og blæseren fjernes.

Hoppeborgen SKAL i drift holdes under konstant opsyn af en ansvarlig opsynsperson eller dennes stedfortræder, UDEN OPSYN SKAL DRIFTEN INDSTILLES, LUFTEN SKAL TAGES UD OG BLÆSEREN FJERNES.

Ved opslag skal lejer bekendtgøre følgende:

      Gå ikke ind, før der er ansvarligt opsyn

      Det er ikke tilladt at lege vildt eller lave kolbøtter/saltomortaler

      Der må ikke medbringes mad/drikkevare

      Der må ikke klatres på siderne og al ophold på sider og indgang er ikke tilladt

      Henstillinger fra opsynet skal efterkommes øjeblikkeligt

      Al brug og ophold på hoppeborgen sker på eget ansvar

      Der skal fremgå hvor mange personer og max højde hoppeborgen er godkendt til.

Brugen af hoppeborgen sker på lejers ansvar.

Sammenpakning:

Før luften tages ud skal alle brugere være ude af hoppeborgen.
Luftpumpen slukkes ca. 30 min. før selve sammenpakningen af hoppeborgen påbegyndes.

Forankringer må ikke fjernes før luften er helt ude.

Inden sammenpakningen skal borgen fejes/ryddes for evt. græs, sand m.v.

Hoppeborgen skal rulles sammen og placeres på den sækkevogn den leveres på, inden returnering/afhentning.

Vær opmærksom på, at hoppeborgen fylder nogenlunde det samme i højde og bredde som da den blev udleveret.

Hoppeborgen må ikke stå ude om natten, men skal pakkes sammen og placeres hvor den ikke udsættes for vind og vejr og skal pakkes sammen inden duggen falder.

Ved manglende rengøring eller returnering af en våd hoppeborg, opkræves/tilbageholdes der 500 kr. for henholdsvis tørring/rengøring. Hvis hoppeborgen både skal rengøres og tørres opkræves/tilbageholdes der 1000 kr.

Offentlige arrangementer:
Det er ikke lovligt uden DM Festudlejning ApS’s skriftlige accept, at benytte vores hoppeborge til arrangementer med offentlig adgang, hvortil der kræves polititilladelse til arrangementet.

DM Festudlejning ApS er ALDRIG ansvarlig for manglende tilladelser m.v. selvom at DM Festudlejning skifteligt har accepteret at hoppeborge/rutsjebaner anvendes til et offentligt arrangement. Det påhviler lejeren at indhente de fornødne tilladelser og føre opsyn.